Det skal nok blive en festlig dag i morgen for dem, der kan lide den slags, men jeg glæder mig nu mest til i overmorgen, når det hele er overstået. Det er regentparret, der i morgen besøger vores provinsby som led i det årlige sommertogt, og byen har i flere uger nærmest stået på den anden ende på grund af det besøg.
Ikke mindst i vores familie. Der skete nemlig det for nogle uger siden, at vores datterdatter Celine, der går i første klasse, af sin skole blev udpeget til at være den lille pige, der skal overrække en buket blomster til dronningen, når hun ankommer til skolen.
Celines mor blev helt forfjamsket ved tanken, da hun modtog den store nyhed, og Celines mormor – altså min bedre halvdel – røg helt op i skyerne over, at Celine på den måde skulle være med i begivenhedernes centrum. Og hun ville sikkert også kunne ses i nyhederne i fjernsynet.
De to kvinder – mor og datter – begyndte med det samme at spekulere på, hvilket tøj, Celine skulle iklædes til begivenheden. Min kone var inde på, at det nok skulle være en fin kjole, sådan lidt i retning af strutskørt, for det har den slags små piger altid på, når man i fjernsynet ser dem overrække blomster til dronningen.
Kunne det så ikke være forfriskende med et mere naturligt outfit, spurgte jeg uden nogen egentlig tro på, at de to kvinder ville gå med på sådan en ide. Og jeg fortsatte med at argumentere med noget i retning af, at børn bør have børnetøj på, og ikke en eller anden afskyelig efterligning af en voksen kvindes balkjole.
De kiggede undrende på mig begge to, og min kone spurgte lidt sarkastisk, hvornår jeg var begyndt at interessere mig for det tøj, børn har på. Men min datter fik pludseligt et lidt eftertænksomt udtryk i ansigtet, og snakken om Celines påklædning døde ret hurtigt hen. Jeg kan huske, at jeg tænkte på, at jeg måske alligevel havde fået plantet en ide i min datters hoved.
Og det havde jeg, viste det sig senere. Vores datter og Celine havde nemlig været i byen for at købe nyt tøj til pigen, så hun kan være ordentligt klædt på, når hun skal give dronningen en buket blomster. I går kom de på et kort besøg, nok mest med det formål at vise Celine frem. Hun havde et smarte og farvestrålende bukser på og en rigtig sød bluse med et flot mønster, som jeg syntes ramte lige i plet til en syvårig pige.
Vores datter fortalte, at de havde været i flere forretninger i byen, før de fandt frem til det helt rigtige, som både Celine og hendes mor mente var passende.
Det endte med, at vi købte Hummel børnetøj, for det var det, Celine selv bedst kunne lide, fortalte vores datter. Min kone havde en lidt betænkelig mine på, og jeg følte hendes øjne i nakken. Som om det var min skyld, at Celine ikke skulle optræde i strutskørt!
Nå ja, det var det vel på en måde også, og det har jeg det godt med.