Menu Luk

Bedste emballage?

Der er gået en uges tid, og jeg har stadig ikke fået det dokument, jeg venter på. Min svoger lovede at sende det til mig med en courier. Det er et vigtigt dokument, som jeg skal give videre til myndighederne. Jeg har en deadline i overmorgen. Så jeg er lidt nervøs. Min svoger ringede mig op og spurgte, om det er ok, at han sendte det med et specifikt firma, som han kender. Nej, det er helt fint. Bare det når frem i tide. Normalt plejer det ikke at tage så mange dage for en courier at nå frem. Så jeg kan ikke helt forstå, hvor den bliver af. Det er jo ikke en tung ting. Det er bare et brev. A4 format. Hvor mange af dem sørger de ikke for til dagligt.

Tracking

Jeg ringer op til firmaet. Min svoger har sendt et tracking nummer med e-mail. Heldigvis. De svarer, at det er på vej, men de har haft et problem, derfor er det trukket ud med at få det afleveret. Da jeg spørger ind til, hvad problemet har været, får jeg at vide, at emballagen, de normalt pakker breve i, var gået i stykker. Det havde været lidt af et stykke arbejde for dem at få sporet, hvor brevet skulle hen. Jamen, kan de da spore det elektronisk? Jeg tænkte, at det er kun her i landet, den slags sker. Pigen, jeg talte med, sagde, at det havde de skam også gjort, men i den slags sager skal de også gøre det manuelt med telefonopringninger til afsenderen. Aha, ok. Hvornår kan jeg forvente, at det bliver leveret? I morgen tidlig. Ok, tak.

Emballage er vigtig

Samtalen fik mig til at tænke på, hvor vigtigt det er, at man bruger god emballage, når man sender noget med posten. Det, man sender, bliver vist behandlet hårdt. Tunge sække og kasser, som skal distribueres alt efter, hvor den enkelte forsendelse skal hen. De bliver udsat for vind og vejr og stød, når de kastes op i containeren.

Kom i tanke om engang, hvor jeg havde bestilt en vase, som var lavet af Murano glas. Dengang havde jeg også været meget nervøs for, om den var pakket godt ind og om emballagen holdt. Det var den heldigvis. Vasen ankom i god behold. Den var virkelig også meget dyr. Jeg fik faktisk at vide af min mand, at jeg er skør, når jeg bestiller sådan en vase via internettet. Han måtte dog indrømme, at den er flot, da han så den. De, der havde pakket og sendt den, vidste, hvordan de pakker og emballerer sikkert.

Det kan man vist ikke sige, om det firma, min svoger brugte. Kunne de ikke lige have advaret om, at brevet blev forsinket. Der er jo en grund til, at man bruger en courier, og ikke almindelig post. Det skal jo gå hurtigt. Det er det, man betaler for. Gad vide, om de også stryger brevene manuelt, hvis de bliver udsat for regn? Det kan jeg ikke forestille mig. Så undskyld spydigheden. Men der er ikke nogen grund til, at jeg skal gå og være nervøs for, at jeg ikke når deadlinen.

Miljøet spiller en stor rolle

Nu er det efterhånden et krav mange steder, at der benyttes miljøvenlig emballage – se her. Det synes vi, er en god ting. Vi har kun én planet at bo på, og det er på høj etid, vi får passet bedre på den.