Der må da være et sted, hvor man kan få lavet billige print i København, sagde min kollega, da han og jeg sad og diskuterede den situation, at vi to gange om året sendte en opgave pr. mail til et firma på Fyn, som så printede ud for os og sendte de godt 6.000 ark papir tilbage til os med en fragtmand.
Det er kun de to gange om året, at vi har brug for print i større antal, så det ville aldrig være rentabelt for os at anskaffe en printer, der er egnet til at spytte så mange ens ark papir ud. På samme måde vil det ikke kunne betale sig selv at foretage en kopiering af vores print, for det ville kræve en farvekopimaskine, som vi ikke har noget fornuftigt at bruge til resten af året.
Det hele hænger sådan sammen, at firmaet på Fyn ejes af vores direktørs fætter, så både min kollega og jeg er overbeviste om, at det er årsagen til at “gå over åen efter vand”. Men det er jo ikke ligefrem gratis at få fragtet de mange print tilbage til os, så vi blev enige om at tage en snak med chefen om situationen.
Men før en sådan snak var vi jo nødt til at klæde os selv på til en diskussion, så vi blev enige om hver især at kontakte et trykkeri i København for at indhente en pris på vores opgave, så vi havde mulighed for at argumentere overfor chefen.
Det, vi får lavet to gange om året, er nogle reklamer med firfarvet tryk på begge sider af et enkelt ark. Disse såkaldte flyers bliver delt rundt på skoler og andre institutioner i vores nærhed, når der skal indkaldes til den årlige idrætsdag, som vores firma er sponsor for. Det er netop en del af sponsoratet, at vi står for fremstillingen af den skriftlige invitation, ligesom vi betaler for frugt og kildevand til de unge mennesker.
Det er en mangeårig tradition, at vi sponsorerer dette arrangement, men for år tilbage var det pølser og sodavand, de unge skulle have som forplejning, men det er vist ikke længere politisk korrekt, så nu handler det om frugt og kildevand uden sukker.
Min kollegas og mit lille togt mod ideen med at sende arbejdet til Fyn viste sig nu ikke helt at holde vand. Vores chef havde selv holdt øje med priserne, og han fik en så god pris hos sin fynske fætter, at der var rigelig luft til at betale for transporten. Det kunne vi se ud af de tilbud, vi selv indhentede, så vi fik aldrig holdt det møde med chefen om sagen. Og det var godt, for vi ville være blevet godt og grundigt til grin.
Nu drøfter vi, om vi næste år skal lave nogle foldere med plads til mere reklame for både os selv og de øvrige firmaer, der er med til at sponsorere idrætsdagen for hele 11 af kommunens skoler og institutioner, men uanset det, skal de nok fortsat fremstilles i firmaet på Fyn.