Jeg fik et spændende job tilbudt, som jeg sagde ja til. Det var i december sidste år og med start 10. januar. Og jeg skal lige love for, jeg er blevet kastet direkte ud i opgaverne fra første dag nærmest. Min chef er hamrende dygtig, men også den type der kaster opgaver ud i luften og forventer, at nogen griber dem. Og nogen? Det er så mig… På 3. dag sagde han til mig: “Lav en blog, det vil være godt for vores markedsføring”. Øh jo da – så gik han, og jeg sad der og anede ikke mine levende råd. Men heldigvis har vi da Google 🙂
Lav din egen hjemmeside
Jeg søgte rundt på Google en hel del og faldt over denne hjemmeside: Lav din egen hjemmeside med WordPress – Nemt & hurtigt
Det handlede så om WordPress, som jeg jo godt havde hørt om, men jeg havde egentlig aldrig fanget, at man kunne have både en blog og en “rigtig” hjemmeside bygget i WordPress. Det kan man – og det viser sig, at rigtig mange hjemmesider faktisk er byggede i WordPress. Nogle af dem er med blog – andre er ikke.
Det er faktisk nemt nok – sådan da
Jeg satte i gang, og jeg fandt et godt webhotel, fik WordPress installeret og det virkede. Første gang 🙂 Men så kom udfordringerne, for designet skulle jo på plads inden jeg kunne fremvise noget for chefen. Og jeg havde ogå bestemt mig til at overraske ham ved at implementere hele firmahjemmesiden i WordPress i stedt efor i det gamle og elendige system, den lå i.
Heldigvis var der masser af inspiration at finde på nettet. Og der er et godt udvalg af WordPress temaer at finde – endda på dansk:
WordPress temaer på dansk – Hvor finder jeg gode danske temaer?
Så var det jo ingen sag.
Fra ide til færdig hjemmeside
Det tog mig faktisk mindre tid, end jeg havde regnet med, og jeg blev helt rød i ørerne, da chefen så mit forslag og begejstret gav mig et kram. Han var ovenud lykkelig for mit arbejde 🙂