Mænd er ufatteligt kedelige, når det gælder deres egen påklædning, og min mand er ret beset ikke anderledes på det punkt end de fleste andre. Derfor indgik vi allerede for nogle år siden den aftale, at jeg skal med, hver gang han skal købe noget nyt, og det skal være mig, der vælger hans tøj.
Men han er nu ikke meget for at købe nyt tøj. Jeg har da rigeligt, siger han normalt, hvis jeg bemærker, at han godt kunne trænge til for eksempel et par nye skjorter. Og så er det, at jeg er nødt til at minde ham om vores aftale om, at det er mig, der bestemmer over hans indkøb af tøj.
Så det var noget af en triumf for mig, at jeg i lørdags havde fået overbevist ham om, at nu skulle vi altså bruge hele formiddagen på at kigge på herretøj af forskellig slags. Han trængte alvorligt til et par nye fritidsbukser, så vi stilede målrettet efter den tøjbutik, som jeg kender for at have et godt og ganske moderne udvalg.
Han gik straks over mod stativerne med ganske almindelige, blå jeans, som han traditionelt forbinder med begrebet fritidsbukser. Men jeg havde andre planer, for netop de blå jeans klæder ham ikke alt for godt, så jeg ville foretrække en anden farve til hans bukser. Noget sandfarvet eller måske lidt over i det svagt grønlige ville klæde ham meget bedre.
Jeg fik øje på nogle smarte bukser med ekstra lommer nede på lårene, og jeg tænkte straks, at han nok ville være til at lokke med, for han mangler næsten altid lommer til sine forskellige ting som mobiltelefonen, når vejret er så godt, at han ikke har en jakke på.
Det fik jeg så også ret i. Han kunne godt se det smarte i de ekstra lommer, og helt fint blev det da også, da vi opdagede, at der indvendigt i lommen på det højre bukseben var syet en ekstra lomme, der passede perfekt til en mobiltelefon.
Så det blev en let sag at overbevise ham, og de smarte bukser kunne fås i forskellige farver, så jeg udsøgte mig et par sandfarvede, som jeg med det samme kunne se ville klæde ham godt. Han gik i prøverummet med et par, som ekspedienten mente ville passe ham, og det gjorde de også.
Min mand kiggede grundigt i forretningens spejl, og han gav mig lidt efter ret i, at de da vist klædte ham ganske godt, hvad de bestemt også gjorde. Vi købte bukserne, og da vi forlod forretningen sagde jeg med fasthed i stemmen, at nu skulle han have et par sko til fritidsbrug, som kan matche stilen i de nye bukser. Han nøjedes med at sukke opgivende, og vi gik i en skotøjsforretning for at finde et passende par sko. Jeg har længe syntes, at et par smarte lærredssko fra Converse er helt perfekte til et afslappet look. Forretningen havde den model, jeg var på udkig efter, og heldigvis syntes min mand, de var behagelige at have på, så han protesterede slet ikke.