Min kones lillebror er arkitekt, så når vi er sammen, bliver der snakket en del om bygninger af forskellig art. Mogens, som han hedder, går meget op i æstetik, og han har så vidt vi forstår også sans for, hvordan man afpasser en bygnings forskellige elementer til hinanden, så de danner en smuk og harmonisk helhed.
Jeg kan huske for et par år siden, da min svoger besøgte os her, og vi spadserede en tur på gågaden inden i byen, at han hele tiden havde kommentarer til de bygninger, vi passerede. Nogle gange roste han dem i høje skyer for den harmoni, de udstrålede, andre gange fandt han det aldeles rædselsfuldt, at en eller anden havde valgt netop den type vinduer til en bygning, der kaldte på en helt anden stil.
Og det havde både min kone og jeg i baghovedet, da vi sidste år valgte at købe en ældre patriciervilla ret tæt på centrum i vores by. Villaen er ikke voldsomt stor, men beliggenheden er perfekt til vores ønsker, og der er en overkommelig grund til, så vi ikke skal bruges al vores tid på at lege havemennesker.
Huset havde nogle mangler, der blev påpeget i tilstandsrapporten, så de er ikke kommet som nogen overraskelse for os. Til gengæld fik vi presset prisen et godt stykke ned på grund af de mangler ved huset, som blev omtalt i rapporten.
En af de ting, vi fra starten skulle tage hånd om, var nogle termoruder, der ganske enkelt var punkteret. De var alle tre blevet noget matte, så der ikke var frit udsyn gennem dem. Dertil kommer selvfølgelig, at isoleringsevnen vel bliver forringet, når sådan en termorude punkterer, hvorfor det også af økonomiske grund er en god ide at få dem udskiftet.
Min kone fik så den ide, at vi burde have undersøgt vinduesrammerne ved samme lejlighed, for de var bestemt ikke af nyere dato og kunne faktisk godt ligne noget, der havde siddet i huset i en del årtier. Laget af maling på dem var ekstremt tykt, så jeg havde svært ved selv at vurdere, om træværket nedenunder var sundt og i orden.
Men det kunne min svoger undersøge, da han og hans kone kom på besøg for at se vores nye hus. Jeg havde talt med ham om det i telefon, så han medbragte et apparat, der kunne måle fugtigheden i træet. Han var ikke længe om at fælde sin dom: Alle vinduerne i huset var modne til udskiftning.
Hvad skal vi så vælge, var mit umiddelbare spørgsmål. Min svoger var ikke et sekund i tvivl og pegede på, at mahogni vinduer ville helt sikkert klæde huset bedst. Så opnår i også den fordel, at der er langt mindre arbejde ved at vedligeholde dem, påpegede han.
Og så understregede han, at sådan et ældre hus har fortjent nogle helt klassiske vinduer, så I bør vælge nogle todelte, sidehængte vinduer, som i stil vil matche husets øvrige, klassiske look.
Det blev en noget dyr fornøjelse for os, men vi må indrømme, at huset blev smukkere.