Af og til synes jeg nu nok, at min veninde Helene går lidt for vidt med hensyn til at bruge penge på den lille nye baby, hun fødte for et par måneder siden. Helenes sans for flot design og lækker kvalitet har jeg selvfølgelig kendt til længe, men eftersom hendes baby er både det første og sidste barn, hun skal have, kan jeg godt undre mig over, hvor mange penge hun og hendes mand ofrer på udstyr til barnet.
Helene er 37 år gammel, og hun er så sikker på, at hun ikke vil have flere børn, at hun lod sig sterilisere lige efter fødslen. Men når jeg påpeger, at hun er temmelig ødsel, når det gælder den lille pige, siger hun bare med et smil, at hun alligevel ikke kommer til at bruge flere penge på børn end de mennesker, der får tre eller flere børn, og det kan hun jo have ret i.
Den lille pige sover endnu i en vugge, som selvfølgelig er super lækker og med en flot himmel. For nylig var Helene så i byen for at købe en Leander tremmeseng i valnøddetræ til adskillige tusinde kroner, så den står klar til pigen, når hun snart bliver stor nok til at sove i en rigtig seng.
Den lilles værelse er allerede fyldt godt op med børnemøbler, selv om det varer et godt stykke tid, før pigen kan sidde op og dermed bruge dem, men Helene kan simpelt hen ikke dy sig, når hun ser noget smart til små børn.
Hendes mand er i øvrigt ikke meget bedre. Han forguder den lille pige, og forleden var han ude for at købe en autostol til pigen, så den er klar, når hun bliver stor nok til at bruge den. Typisk nok er det faderen, der tager sig af de mere teknisk prægede dele af udstyret til barnet, mens moderen går mere op i tøj og den slags.
Da de allerede før fødslen var ude at kigge på barnevogne, var det også ham, der traf det endelig valg ud fra hensyn til sikkerhed, praktisk funktion og kvalitet, men det var trods alt Helene, der valgte farven.
Jeg, der selv har tre børn, kan da godt huske, hvordan jeg havde det med den førstefødte. Ingenting kunne være for godt til ham, men vi var noget yngre den gang, og økonomien rakte ikke til de dyreste udgaver af det forskellige babyudstyr, så min ældste blev aldrig så flot udstyret som Helenes lille pige. Både Helene og hendes mand har gode og vellønnede stillinger, så de har en stærk økonomi, så de ikke behøver spekulere på pengene, når de får øje på et eller andet, de kunne tænke sig til den lille. De køber det bare.
Det forstår den lille pige heldigvis ikke noget af, så der er vel tale om en form for forkælelse, som hun ikke tager skade af. Men jeg kan nu ikke lade være med at tænke på, hvordan hun om nogle måneder vil blive set på, når hun skal i vuggestue eller dagpleje, så Helene kan vende tilbage til sit job efter barselsorloven.