Menu Luk

Elektronisk marketing

I det område, hvor vi har sommerhus, er der ikke mulighed for at få en bredbåndsforbindelse til internettet, og da vi bor i vores sommerhus i flere måneder i løbet af sommerhalvåret, har vi ikke mulighed for at undvære en ordentlig forbindelse til nettet.

Derfor var det en lettelse, da en anden sommerhusejer i området fortalte mig, at en bestemt udbyder af trådløst internet har en ganske god dækning i området. Jeg besøgte få dage senere en af den pågældende udbyders butikker, hvor jeg købte et modem, der også fungerer som router, så vi har mulighed for at bruge internettet både på den bærbare computer, jeg selv anvender, og på min kones iPad, som efterhånden er blevet helt uundværlig for hende.

Der gik ikke mange minutter efter, at jeg havde koblet modemmet til, før der indløb en mail fra teleselskabet, der ønskede mig hjertelig velkommen som kunde hos dem, og senere samme dag kom der et nyhedsbrev fra selskabet, som berettede om, at de havde et godt tilbud på en bestemt mobiltelefon.

Jeg blev et øjeblik lidt betænkelig ved tanken om, at jeg nu måske skulle overdænges med mails fra selskabet, for jeg anede jo ikke, om de havde for vane at sende nyhedsbreve ud hver eneste dag. Men mine betænkeligheder blev nu hurtigt gjort til skamme, for der kom faktisk ikke flere mails fra selskabet de følgende uger.

Derimod fik jeg en SMS på min mobiltelefon, da vi nærmede os månedens udgang, og den fortalte ganske kort, at jeg kunne gå ind på min konto på selskabets hjemmeside og se, hvor meget der ville blive trukket på mit betalingskort ved næstfølgende månedsskifte. Og jeg synes faktisk, at det er rigtig udmærket med sådan en SMS marketing service, for så får man jo chancen for i tide at skride ind, hvis der af en eller anden grund skulle være sket en fejl, så selskabet er kommet til at opkræve for meget i forhold til den aftalte pris på abonnementet på vores trådløse internetforbindelse.

Siden jeg tegnede det abonnement sidste år, har jeg nogle gange modtaget forskellige tilbud fra selskabet i de mails, som udsendes cirka en gang om måneden, men til min tilfredshed bruger det teleselskab ikke SMS markedsføring af de forskellige ydelser eller produkter. Jeg ved ikke helt hvorfor, men jeg bryder mig faktisk ikke ret meget om at modtage en SMS, der udelukkende har til formål at sælge mig et eller andet.

Derimod generer det mig ikke, at nogle firmaer anvender E-mail marketing ( http://www.globase.dk/email-marketing ), for jeg bestemmer jo selv, hvornår jeg tjekker min mailboks. Det er anderledes med mobiltelefonen, som jo giver lyd fra sig, når der indløber en SMS, og så føler man sig jo mere eller mindre presset til at læse den pågældende SMS med det samme.

Mit teleselskab har nu også fået noget ud af at markedsføre sig overfor mig, for nu har jeg flyttet både min kones og mit telefonabonnement over til selskabet, fordi det giver en bedre dækning end det selskab, vi hidtil har haft abonnementer hos.