Min chef er en rar mand, men en gang imellem, så går han altså over stregen for hvad min jobbeskrivelse og kontrakt siger, jeg skal gøre. Som personlig assistent, skal jeg varetage en del opgaver for ham, som kan betragtes som meget personlige. Fx så kan han sende mig i byen for at købe tre nye skjorter. Han har meget travlt, så det kan jeg godt acceptere. Jeg er her for at hjælpe ham med administrative opgaver og med at holde styr på, at han ikke glemmer at betale regningerne, han får. Men forleden, der gik han over stregen, syntes jeg. Han bad mig om at finde en vinduespudser, som kunne komme og pudse vinduerne i hans bolig. Jeg mener, er det ikke en opgave, som hans kone kunne tage sig af? Eller husassistenten? Da jeg spurgte ham om det, vrissede han ad mig og sagde, at det skulle jeg ikke blande mig i. Find en vinduespudser.
Vinduespolering på Frederiksberg
Jeg ved, at han bor på Frederiksberg, så jeg googlede:” Vinduespudser Frederiksberg” og fik lavet en liste med flere vinduespudsere på Frederiksberg. Jeg gav ham listen.
Han kiggede overrasket på mig: ”Hvad skal jeg med den?” ”Du bad mig om at finde en vinduespudser, så her er en liste. Du skal bare ringe dem op og bestille tid, eller din kone skal!”
Han eksploderede, ”kan du ikke finde ud af noget som helst. Jeg bad dig om at finde en vinduespudser og bestille tid. Jeg har travlt og skal med flyet til Stockholm om 3 kvarter. Vil du ikke sørge for, at vinduerne er pudsede, til jeg kommer hjem på fredag? Her er en ekstra nøgle, så du kan lukke dem ind.”
Jeg var det, man kalder mundlam. Anede ikke, hvad jeg skulle svare. Tænkte, at noget ikke er helt ok. Men jeg sagde jo, jeg skal nok bestille tid. Det undrede mig virkeligt. Han har aldrig bedt mig om at komme i hans hjem, og nu giver han mig nøglen til det.
Jeg spørger ham, om hans kone ikke er hjemme. Jeg har travlt her på kontoret, når han er på rejse.
Spejlblanke vinduer i København
Han kigger på mig et øjeblik og fortæller mig, så, at hun ikke er hjemme. Hun er ude at rejse og kommer først hjem om noget tid. Ok, jeg skal nok finde tid til det, siger jeg. Går tilbage til mit kontor og ringer efter en taxa til ham. Derefter ringer jeg til vinduespudseren på Frederiksberg. Den første på min liste. Bestiller en tid. Heldigvis kan han komme tidligt morgen den næste dag. Jeg giver ham adressen. Han er jo også kendt i hele København.
Næste dag tager jeg så bussen ud til Frederiksberg for at lukke vinduespudseren ind. Han kommer heldigvis til tiden. Mens hans pudser vinduerne, kigger jeg på boligen. Jeg kan se, at der er orden i tingene, men også lidt nusset. Støv på hylderne. Pludselig går det op for mig, at hans kone ikke er i boligen. Hun er rejst. For good. Jeg lægger mærke til, at der ikke er nogen makeup eller to tandbørster, da jeg går på toilettet. Der er ingen damesko på skohylden. Heller ikke nogen vinterfrakke i garderobeskabet. Så kan jeg bedre forstå, han er så opfarende.